Gidsels legestue
Danmark vandt en klar sejr over Bahrain i anden puljekamp ved VM i håndbold
Med en storspillende Mathias Gidsel som dansk topscorer vandt Danmark også anden puljekamp ved VM i håndbold.
I Malmö udspillede de danske håndboldherrer Bahrain og vandt sikkert med 36-21.
At Danmark nu med matematisk sikkerhed har kvalificeret sig til mellemrunden, er kun en parentes. I betragtning af den beskedne indledende modstand var der næppe nogen, der havde regnet med andet.
På en aften, hvor der var varslet storm over Øresund, kom de overmatchede Bahrain-spillere i strid modvind fra start.
Svært ved at komme igennem
Trods en højst uortodoks angrebsstil havde de mere end svært ved at komme igennem den danske defensiv, hvor veteranen Henrik Møllgaard fik sine første VM-minutter og tronede som midtermand.
I den anden ende var Mathias Gidsel stort set involveret i alt. Han scorede ni gange, og modstanderne opgav tilsyneladende med det samme at følge med, når hurtigløberen fra Berlin skruede op for tempoet.
Brændte flere chancer
Gidsel brændte dog også flere store chancer, og da han mod slutningen af første halvleg smed bolden væk i en alt for løs aktion, måtte han på bænken, så Mads Hoxer kunne få sin VM-debut.
Fejlafleveringen var ikke noget typisk billede på den danske indsats. Ligesom mod Belgien formåede spillerne at fastholde koncentrationen og faldt nærmest aldrig for fristelsen til at spille unødvendigt smart.
Angrebsopstillingen med Mikkel Hansen som den kloge spilfordeler mellem de to letbenede backer Gidsel og Simon Pytlick gav igen gode løfter.
Lægskade holder Lauge ude
Rasmus Lauge må givetvis kæmpe hårdt for at genvinde sin status som førstevalg, når den evigt uheldige playmaker er kampklar. Foreløbig holder en lægskade ham ude indtil mellemrundens start.
Jubel- og klappeorgiet fra tribunerne kunne dog ikke skjule, at det aldrig blev nogen rigtig god håndboldkamp.
Der manglede den intensitet, der bliver skabt af hårde nærkampe og bidske tacklinger.
Manglede fysik og lyst
Bahrain-spillerne havde tilsyneladende hverken fysisk styrke eller lyst til at ofre sig i duellerne. Derfor var det sjældent nødvendigt for danskerne at etablere et struktureret angrebsspil.
Efter to-tre afleveringer drønede spillerne igennem til afslutninger, og det kunne man ikke fortænke dem i. Der så ofte ud til at være noget nær fri bane.
Det skal dog ikke tage noget fra den danske indsats. En VM-sejr skal man spille sig til, og det er især danskernes egen fortjeneste, at de ikke har haft skyggen af problemer i de første to kampe.
