Glæder sig over én ting

Kasper Schmeichel var ikke klar til at skulle hjem fra EM-turneringen. Hans nyfødte datter hjælper dog på humøret

Kasper Schmeichel får nu tid til at se sin nyfødte datter efter Danmarks exit fra EM-turneringen.
Kasper Schmeichel får nu tid til at se sin nyfødte datter efter Danmarks exit fra EM-turneringen.
Udgivet Opdateret

Torsdag eftermiddag kom landsholdet retur til Danmark efter nederlaget.

I Københavns Lufthavn flere spillere og landstræner Kasper Hjulmand for fansenes støtte under turneringen.

Målmand Kasper Schmeichel stod et brag af en kamp mod England, og reddede blandt andet et straffespark fra Harry Kane i den forlængede spilletid. Kane sendte dog returbolden i mål til 2-1.

- Det er en underlig følelse at komme hjem. Vi var ikke klar til at komme hjem, siger målmanden.

- Det er ærgerligt at stå her i dag, men det er dejligt at se sin familie igen. Vi har selv siddet i lejren og set videoer fra gader og pladser i Danmark, og det har vi brugt som motivation.

- Når vi får det på afstand, er jeg sikker på, vi kommer til at mærke det mere, siger Schmeichel.

Han glæder sig dog over, at han nu kan se sin nyfødte datter ifølge Ekstra Bladet.

- Jeg skal hjem og se min nyfødte datter. Hende har jeg ikke set meget til. Jeg glæder mig meget til at være sammen med familien, siger landsholdskeeperen ifølge Ekstra Bladet.

Powered by Labrador CMS