Kan Eriksen fortsætte? Hjertelæge svarer

Det er "et relativt lille indgreb" at få en pacemaker, siger hjertelæge og direktør for Hjerteforeningen

Christian Eriksen står over for et 'relativt lille indgreb', når han skal have indopereret en avanceret pacemaker. Det siger hjertelæge. (Arkivfoto)
Christian Eriksen står over for et "relativt lille indgreb", når han skal have indopereret en avanceret pacemaker. Det siger hjertelæge. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Når landsholdsstjernen Christian Eriksen skal have indopereret en avanceret pacemaker, behøver det ikke begrænse hans liv som fodboldspiller.

Det forklarer Anne Kaltoft, der er administrerende direktør for Hjerteforeningen og hjertelæge.

- Det at have en pacemaker er ikke i sig selv noget, der begrænser den fysiske aktivitet. Heller ikke hvis man dyrker professionel idræt, siger hun.

-Et lille indgreb

Hun understreger, at hun ikke kan udtale sig om den konkrete sag, men at det er et "relativt lille" indgreb.

Christian Eriksen skal ifølge Dansk Boldspil-Union (DBU) have indopereret en avanceret pacemaker, en ICD-enhed.

Det er konklusionen, efter at Eriksen fik hjertestop i kampen mod Finland i lørdags og siden har været indlagt til undersøgelser på Rigshospitalet.

- Når man har valgt at give en pacemaker eller en ICD-enhed, er det fordi, man ikke kan udelukke, at han kan få hjertestop en anden gang igen, siger Anne Kaltoft.

Blå bog: Christian Eriksen

Navn: Christian Dannemann Eriksen.

Født: 14. februar 1992.

Fødested: Middelfart, Danmark.

Nationalitet: Dansker.

Højde: 182 centimeter.

Position: Midtbanespiller.

Landsholdsdebut: 3. marts 2010 mod Østrig i en testkamp i en alder af 18 år og 17 dage (fjerdeyngste debutant nogensinde på det danske landshold).

Civilstand: I forhold med Sabrina Kvist Jensen, som han har sønnen Alfred med. De to har også en datter, der er født i december 2020. Alfred blev født i juni 2018 kort før VM i Rusland.

* Klubkarriere:

Som ungdomsspiller:

1995-2005: Middelfart G&BK.

2005-2008: OB.

2008-2010: AFC Ajax.

Som seniorspiller:

2010-2013: AFC Ajax (163 kampe, 32 mål, 65 assister).

2013-2020: Tottenham (305 kampe, 69 mål, 89 assister).

2020-: Inter.

* Landsholdskarriere:

A-landshold: 109 kampe (36 mål)

U21-landshold: 3 kampe (1 mål).

U19-landshold: 3 kampe (1 mål).

U18-landshold: 5 kampe (1 mål).

U17-landshold: 27 kampe (9 mål).

Slutrundedeltagelser:

VM 2010 i Sydafrika.

U21-EM 2011 i Danmark.

EM 2012 i Polen og Ukraine.

VM 2018 i Rusland.

EM 2021 i blandt andet Danmark

* Titler:

Hollandsk mester (2011, 2012 og 2013).

Hollandsk pokalvinder (2010).

Hollandsk Super Cup-vinder (2013).

Champions League-finalist (2019).

Italiensk Mester (2021)

* Priser:

Årets spiller i Danmark kåret af DBU (2011, 2013, 2014 og 2017).

Årets spiller i Danmark kåret af Spillerforeningen (2013, 2014, 2015, 2017 og 2018).

Årets hold i Premier League (2017/2018-sæsonen).

Årets spiller i Tottenham (2014 og 2017).

Kilde: Transfermarkt.com, dbu.dk, spillerforeningen.dk, tottenhamhotspur.com
Powered by Labrador CMS