Ny dansk OL-medalje

For anden gang på en uge skal Emma Aastrand Jørgensen have en bronzemedalje om halsen

Emma Aastrand snuppede bronze i 500 meter enerkajak.
Emma Aastrand snuppede bronze i 500 meter enerkajak.
Udgivet Opdateret

Den 25-årige roer Emma Aastrand Jørgensen fordoblede natten til torsdag sin medaljehøst ved OL i Tokyo.

I finalen roede hun sig ind på tredjepladsen og snuppede dermed bronze for anden gang ved legene i den japanske hovedstad.

- Det er virkelig fantastisk, siger Emma Aastrand Jørgensen til DR1.

- Jeg har haft så høje forventninger til mig selv. Det kan jeg mærke nu. Derfor er det så dejligt at stå her.

God start

Emma Aastrand Jørgensen kom fint fra start, men lå nede på sjettepladsen, da de otte finaledeltagere var halvvejs mod de 500 meter.

På de sidste 250 meter skruede hun op for tempoet og klemte sig foran blandt andre svenske Linnea Stensils, som vandt over danskeren i semifinalen.

Hun kunne dog ikke gøre noget ved storfavoritten Lisa Carrington fra New Zealand. Hun vandt finalen i overlegen stil med over et halvt sekund ned til ungarske Tamara Csipes.

Emma Aastrand Jørgensen kom ind 1,557 sekunder efter Lisa Carrington.

- Jeg havde håbet på, jeg var tættere på Lisa, men hun er en fantastisk atlet, men jeg står tilbage med lettelse, og jeg er sikker på, at jeg nu kan ånde helt ud, siger hun.

Også bronze i 200 meter

Tidligere på ugen vandt Emma Aastrand Jørgensen bronze i 200 meter enerkajak. Ved den lejlighed var hun ikke synderligt tilfreds.

Hun blev nemlig først udråbt som sølvvinder, men det blev siden ændret til bronze.

Torsdag var der dog masser af glæde at spore hos Emma Aastrand Jørgensen, da hun for anden gang på en uge hentede metal til Danmark.

Det kan blive til endnu flere medaljer for Emma Aastrand Jørgensen. Fredag er hun med, når Danmark stiller op i 500 meter firerkajak. Her deltager hun sammen med Sara Corfixsen Milthers, Bolette Nyvang Iversen og Julie Frølund Funch.

111 danske atleter er klar til OL

* Håndbold: Niklas Landin, Kevin Møller, Magnus Landin, Lasse Svan, Johan Hansen, Henrik Toft Hansen, Magnus Saugstrup, Mikkel Hansen, Mads Mensah, Henrik Møllgaard, Jacob Holm, Lasse Andersson, Morten Olsen, Mathias Gidsel, Emil Jakobsen, Simon Hald.

* Sejlsport: Anne-Marie Rindom, Lærke Buhl-Hansen, Jonas Warrer, Jakob Precht, Ida Marie Baad, Marie Thusgaard, Christian Peter Lübeck, Lin Ea Cenholt.

* Skydning: Jesper Hansen, Anna Skade Nielsen, Rikke Mæng Ibsen, Steffen Olsen.

* Atletik: Anna Emilie Møller, Sara Slott Petersen, Abdi Ulad, Thijs Nijhuis, Ole Hesselbjerg, Kojo Musah, Mathilde U. Kramer, Ida Karstoft, Emma Beiter Bomme, Astrid Glenner-Frandsen, Mette Graversgaard, Louise Østergaard, Tazana Kamanga-Dyrbak, Frederiks Schou-Nielsen, Simon Hansen, Kristoffer Hari, Emil Mader Kjær.

* Bueskydning: Maja Jager.

* Bordtennis: Jonathan Groth.

* Dressur: Cathrine Dufour, Carina Cassøe Krüth, Nanna Merrald, Charlotte Heering.

* Ridebanespringning: Andreas Schou.

* Military: Peter Flarup.

* Kajak: Emma Aastrand Jørgensen, Bolette Nyvang Iversen, Julie Frølund Funch, Sara Corfixsen Milthers.

* Roning: Sverri Nielsen, Joachim Sutton, Frederic Sebastian Vystavel, Hedvig Lærke Berg Rasmussen, Fie Udby Erichsen, Christina Juhl Johansen, Trine Dahl Pedersen, Frida Sanggaard Nielsen, Ida Gørtz Jacobsen.

* Brydning: Fredrik Bjerrehuus.

* Landevejscykling: Kasper Asgreen, Jakob Fuglsang, Christopher Juul-Jensen, Michael Valgren, Emma Norsgaard, Cecilie Uttrup Ludwig.

* Banecykling: Julius Johansen, Frederik Rodenberg, Niklas Larsen, Rasmus Lund Pedersen, Julie Leth, Amalie Dideriksen, Michael Mørkøv, Lasse Norman Hansen.

* Mountainbike: Sebastian Fini, Caroline Bohé, Malene Degn.

* BMX: Simone Tetsche Christensen.

* Svømning: Pernille Blume, Alexander Aslak Nørgaard, Signe Bro, Tobias B. Bjerg, Anton Ørskov Ipsen, Emilie Beckmann, Helena Rosendahl Bach, Julie Kepp Jensen, Jeanette Ottesen, Karoline Sørensen, Clara Rybak-Andersen.

* Badminton: Mia Blichfeldt, Anders Antonsen, Viktor Axelsen, Sara Thygesen, Maiken Fruergaard, Anders Skaarup Rasmussen, Kim Astrup, Alexandra Bøje, Mathias Christiansen.

* Skateboard: Rune Glifberg.

* Golf: Rasmus Højgaard, Joachim B. Hansen, Nanna Koerstz Madsen, Emily Kristine Pedersen.

* Judo: Lærke Marie Olsen.

Kilde: Kilder: DIF, Ritzau.
Powered by Labrador CMS