Prins Joachim gør det

Prins Joachim står for at overrække den gule trøje efter Tour de Frances 19. etape

Udgivet Opdateret

Når Tour de France-feltet har kæmpet sig igennem 19. etape fredag, får løbets førende rytter overrakt den gule trøje af Prins Joachim.

Det fremgår af kongehusets kalender.

Det danske kongehus ejer vinslottet Chateau de Cayx, der ligger ved målbyen Cahors i det sydlige Frankrig.

Dermed er det sandsynligt, at prinsen kan iføre en landsmand den gule førertrøje. 

Inden 18. etape fører danskeren Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) således det prestigefyldte etapeløb.

Jonas Vingegaard får måske overrakt den gule trøje af Prins Joachim efter 19. etape.
Jonas Vingegaard får måske overrakt den gule trøje af Prins Joachim efter 19. etape.

Det var også en repræsentant fra kongehuset, der overrakte den gule førertrøje efter løbets 1. etape. 

Det var således kronprins Frederik der kunne overbringe belgieren Yves Lampaert (Quick-Step) førertrøjen efter Tourens indledende enkeltstart i København.

Tour de France slutter på søndag med en paradeetape i Paris' gader.

Powered by Labrador CMS