Lille pige stegt ihjel i ovn: Søskende tændte for den

Den 19 måneder gamle pige blev stegt i ovnen af hendes tre søskende, der alle er under fem år. Arkivfoto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Blot 19 måneder gammel pige er blevet stegt ihjel i en ovn – hun blev hun blev lagt derind af hendes storesøster mens tre andre søskende tændte for den

Et tragisk og helt forfærdeligt dødsfald har ramt en kun 19 måneder lille pige i Houston, Texas, USA, da hun sammen med sine tre store-søskende, der alle er under fem år, blev efterladt alene hjemme i familiens lejlighed mens mor, Racquel Thompson, og hendes kæreste gik ud i byen for at hente pizza.

Den lille pige, J’zyra Thompson, blev på et tidspunkt mens de små børn var alene hjemme, lagt ind i ovnen af en af hendes ældre søskende mens de to andre tændte for ovnen. Det skriver flere amerikanske medier, herunder KTLA, der er i besiddelse af retsrapporten fra den tragiske hændelse.

Sparkede på ovnens låge

Heri kan man ifølge KTLA læse, at den lille pige sparkede til ovnens låge inde fra ovnen, men at hendes søskende ikke åbnede den selvom ovnen blev gradvist varmere.

Da Racquel Thompson kom hjem fandt hun hendes lille datter liggende ved siden af ovnen livløs og med svære brandskader.

Houstons Politi betegner ulykken som et tragisk uheld. De tre tilbageværende søskende er kommet i familiepleje.

Der er endnu ikke taget stilling til hvorvidt den lille piges død skal have et retsligt efterspil.

Powered by Labrador CMS