Sportsstjerne dør alt for tidligt: Blev kun 48 år

23. maj 2017 22:09 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Den tidligere NFL-profil Cortez Kennedy er død.

Tirsdag er den amerikanske sportsstjerne Cortez Kennedy fundet død i sit hjem i Florida. Det skriver blandt andre CBS.

Cortez Kennedy var en markant profil i amerikansk fodbold i hovedsageligt 90’erne. Han spillede 11 sæsoner som defensive tackle-spiller for NFL-holdet Seattle Seahawks. Han var en markant spiller og en af de store profiler i sin tid. I 2012 blev han optaget i sportens Hall og Fame.

Politiet i Orlando har oplyst, at årsagen til Kennedys død endnu ikke er fastlagt, og der er derfor indledt en efterforskning. Men der er ikke umiddelbart noget mistænkeligt ved omstændighederne. Cortez Kennedy var alene i sit hjem, da han døde.

Efter nyheden om dødsfaldet, bliver Cortez Kennedy hyldet vidt og bredt af både fans og spillere.

Seattle Seahawks har udsendt en meddelelse, hvor de beskriver Cortez Kennedy som en spiller, der havde en uselvisk og komprosløs tilgang til spillet. Derudover skriver klubben, at han var en loyal søn, far, ven og holdkammerat, der havde et smittende grin.

– Vi sender vores varmeste tanker og bønner til hans forældre, Ruby og Joe Harris, hans datter, Courtney, og hele hans familie efter det ulykkelige tab af en mand, der var Seahawk for livet. Vi er stolte af at have været repræsenteret af en så speciel person, skriver klubben.

 

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu