ANNONCE

Sprit, narko – og 219 kilometer i timen

23. august 2020 21:46 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det var scenen lørdag aften på motorvejen.

Sprit, narko - og 219 kilometer i timen
Politiet er ikke just imponeret over føreren af den bil, der lørdag blev stoppet på motorvejen. Foto: Rådet for sikker Trafik.

Lørdag aften rasede på farten – og ifølge politiet – rusen hos en bilist på den Midtjyske Motorvej.

Det fortæller Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Her observerede en færdselspatrulje den hurtige bil på motorvejen ved Herning.

Den blev altså målt til at køre imponerende 219 kilometer i timen. Og den går ikke, Granberg.

Føreren af bilen blev anholdt – og udover den store overtrædelse af hastigheden – sigtet for spiritus- og narkokørsel.

Vanvidsbilister regerer

I en pressemeddelelse kan Københavns Politi fortælle, at man i 2020 allerede har fanget halvanden gang så mange vanvidsbilister som man gjorde i hele 2002.

Det får chef for Center for færdsel og trafik i Københavns Politi, Steen Søder, til at rase:

– Det er fuldstændig vanvittigt og uacceptabelt at køre på den måde. Vanvidsbilisterne spiller hasard med både eget og tilfældige borgeres liv. Derfor er det noget, vi har stort fokus på i vores færdselsindsats, siger han i pressemeddelelsen.

Unge mænd i store biler

I 2019 blev 19 personer sigtet for at overskride hastighedsbegrænsningen med mere end 100 procent. Alene i første halvår af 2020 er 31 personer sigtet for det samme.

Da samfundet igen begyndte at åbne, faldt antallet af de grelle fartsyndere igen. Men de er desværre ikke væk fra gaderne endnu. I et af de seneste eksempler blev en 24-årig mand den 7. juni klokken 00.40 taget med mindst 156 kilometer i timen hen over Langebro – en zone, hvor man maksimalt må køre 50 kilometer i timen.

Og det er en helt særlig type personer, man særligt fanger, lyder det fra Steen Søder:

– Vanvidsbilisterne er unge mænd i store biler, der opfører sig som om, at byens gader er en legeplads. Men det her er dødeligt alvor, og derfor fortsætter vi vores indsats for at komme det her til livs, siger han.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu