Spritbilist brager overfor rødt, mens han taler i mobiltelefon: Så gik det helt galt

23. oktober 2018 09:02 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

En spritbilist kørte overfor rødt, mens han talte i mobiltelefon. Det resulterede i et færdselsuheld mandag aften.

Del:

En 35-årig mandlig bilist kørte overfor for rødt og ramte en anden bil i forbindelse med et færdselsuheld på Viby Ringvej ved Åhavevej i Aarhus, som blev anmeldt klokken 21.19 mandag aften.

Den 35-årige er nu sigtet for spirituskørsel, at køre overfor rødt og for at tale i håndholdt mobiltelefon i forbindelse uheldet, oplyser kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, Janni Lundager, til Newsbreak.dk.

– Bilisten kommer kørende i høj fart overfor rødt, hvor han så rammer en anden bil, der bliver ført af en 23-årig mand. Der skete ret omfattende materiel skade, og Falck arbejdede en del på stedet, men der skete ikke nogen alvorlig personskade ved uheldet, siger Janni Lundager.

Som det fremgår af billederne i galleriet ovenfor endte en af bilerne på taget i forbindelse med uheldet.

Janni Lundager kan dog ikke oplyse, om det var den 35-årige eller den 23-åriges bil, der endte med bunden i vejret.

Du kan se flere billeder fra uheldet i galleriet ovenfor.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu