Spritstiv mand dræbte motorcyklist med 167 km/t

20. juni 2018 19:43 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En 42-årig mand er dømt for uagtsomt manddrab. I maj ramte han en motorcyklist og stak derefter af fra stedet.

En motorcyklist mistede 3. maj livet i en ulykke. Nu er en 42-årig mand dømt i sagen. Video: Local Eyes.
Del:

Den 3. maj 2018 blev en 41-årig motorcyklist dræbt i et voldsomt uheld på Fynske Motorvej mellem afkørsel 49 og 50 i det østgående spor.

En 42-årig mand er ved Retten i Odense onsdag blevet idømt et år og ni måneders fængsel for uagtsomt manddrab ulykken.

Se mere video hos Local Eyes.

Her kom bilisten ifølge et tweet fra Fyns Anklagere kørende med mindst 167 kilometer i timen. Med en promille på mindst 1,6.

Efter at have overhalet en autotransporter ramte han en motorcykel.

Den 41-årige motorcyklist mistede herredømmet over maskinen og blev dræbt, da han ramte autoværnet.

Den 42-årige stak af fra ulykken.

Senere meldte den 42-årige mand sig selv til politiet i Odense. Sin promille forklarede han i grundlovsforhøret med, at han var taget hen til en ven for at drikke. En historie, som vennen ikke bakkede op om.

Kontanter i bilen

Senere fandt Fyns Politi et større beløb i den dømtes bil; nemlig hele 390.000 norske kroner.

Det skriver TV 2 Fyn.

Ifølge TV-stationen var det ikke første gang, den 42-årige har været i konflikt med loven.

I 2004 blev han idømt tre et halvt års ubetinget fængselsstraf smugleri.

“Den dengang 28-årige tidligere brugsuddeler blev dømt for smugleri af næsten 18 millioner cigaretter og 1600 liter spiritus.

Han skulle desuden tilbagebetale næsten 15,7 millioner kroner i unddragne afgifter til Told og Skat”, skriver TV 2 Fyn.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu