Spritbilist kørte sindssyg zig-zag: Endte med bunden i vejret

12. juli 2018 15:35 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

En formodet spritbilists hasarderede kørsel fik en brat ende onsdag aften, da bilen endte med rulle om på taget.

Video: Local Eyes.

Klokken 21.57 onsdag aften rykkede Københavns Politi ud til et færdselsuheld på Vejlands Allé i København, hvor en bil var trillet om på taget. Det oplyser Københavns Politi.

Se mere video hos Local Eyes.

Efter at have talt med vidner på stedet, viste det sig, at bilisten havde kørt særdeles hasarderet op til uheldet.

– Vidnerne vurderer, at bilisten har kørt en del for stærkt. Han skulle desuden have overhalet både indenom og venstre om og generelt kørt hasarderet, siger vicepolitikommissær ved Københavns Politi Riad Tolba til Newsbreak.dk.

Han oplyser desuden, at Politiets prøver på stedet indikerer, at bilisten skulle have været påvirket af alkohol under kørslen.

– Vi afventer nu resultatet af blodprøven, og derefter tager vi en juridisk vurdering af, hvilke forhold han skal sigtes for, siger Riad Tolba.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu