ANNONCE

Spritbilist pløjer fire børn ihjel

4. februar 2020 07:35 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Tre af de dræbte børn var søskende.

En 29-årige mand er blevet sigtet for 20 forhold i forbindelse med en tragisk nedpløjning af fire børn, som alle døde. Herudover er yderligere tre kommet til skade. Det skriver News.

Artiklen fortsætter under videoen.

Samuel William Davidson var angiveligt bag rattet i en firhjulstrækker, der kom ud af kontrol og pløjede ind i en gruppe, der gik langs Bettington Road i Oatlands, tæt på Parramatta omkring klokken 20 lørdag aften.

Manden selv slap fra stedet uden skader – og efter uheldet fik han taget en spiritusprøve, der viste, at han var tre gange over den tilladte grænse, da han målte 0.150.

Søndag blev mandens sag stillet for retten, men manden mødte ikke op til retssagen.

Den lange liste af sigtelser inkluderer fire sigtelser for manddrab, fire sigtelser for farlig kørsel med døden til følge, men også spirituskørsel og at køre over for rødt blandt andet.

I ulykken døde de tre søskende Antony på 13, Angelina på 12 og Sienna Abdallah på 0, mens deres kusine Veronique Sakr på 11 år ligeledes døde.

En knust far

Faderen til tre af de dræbte har efterfølgende stillet sig frem til et interview, hvor han stod med tåre i øjnene.

– I går mistede jeg tre af mine børn, lød det fra Daniel Abdallah, der mistede tre af sine seks børn.

– Jeg har en kusine, Bridget, der mistede hendes datter ligeså. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er følelsesløs. Det er nok sådan, at jeg har det lige nu, lyder det videre.

Men den knuste far har også en besked til de mange personer, der sætter sig bag et rat hver dag.

– Alt, jeg gerne vil sige, er, at bilister skal passe på. De her børn gik helt uskyldigt og nød hinandens selskab, og jeg vågnede op i morgens og havde mistet tre børn, sagde faderen dagen efter den umenneskelige tragedie.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu