ANNONCE

Spritstiv bilist ville slå betjent ihjel

21. november 2018 20:13 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Nu kan den 55-årige se frem til en tur i retten.

Spritstiv bilist ville slå betjent ihjel
En 55-årig mand truede tirsdag med at dræbe en betjent. Derudover var han mere end almindeligt påvirket. Arkivfoto: Rådet for Sikker Trafik.

Ordensmagten skal lægge ører til mangt og meget. Tirsdag blev det dog en tand for meget, og en 55-årig mand kan nu se frem til et retsligt efterspil.

Det er Midt- og Vestsjællands Politi, der i sin døgnrapport beskriver episoden, hvor en patrulje klokken 16.20 bemærkede en kørende bil i Svogerslev Hovedgade i Svogerslev. Med et punkteret dæk.

Den bil blev stoppet af patruljen. Den 55-årige, der er fra Svogerslev, måtte blæse i alkometeret, der nåede så højt op, at han vil få frataget sit kørekort.

“Politiet valgte derfor midlertidigt at inddrage den 55-åriges førerret på stedet, hvilket betyder at han ikke må køre bil indtil sagen er afgjort”, står der i rapporten.

En ubetinget inddragelse af kørekortet kan ske ved en promille over 1,2.

Desværre slutter det ikke der.

Sviner politiet

Den 55-årige mand var så utilfreds med anholdelsen, at han truede med, at han ville slå betjenten ihjel, næste gang han så ham.

Det betyder, at han nu er sigtet for både for spirituskørsel og for trusler mod polititjenestemand.

Han blev taget med på stationen, hvor han fik taget en blodprøve.

Nu kan han vente på en indkaldelse til rettet.

Den 55-årige blev løsladt samme aften.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu