ANNONCE
Om en ung mand er kommet i problemer hos sin far, efter at være drønet med 140 kilometer i timen gennem landsbyen Hviding i farens udlånte Audi skal være usagt.
Det ligger imidlertid fast, at manden fik inddraget sit kørekort på stedet af politiet efter forseelsen.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Ovenikøbet viste en alkometertest, at den unge mand havde set særdeles dybt i flasken inden køreturen.
Hans alkoholpromille blev således udmålt til 1,2.
“Mere held end forstand at ingen kom til skade,” skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Der blev desuden taget en blodprøve på manden.
Er din promille mellem o,5 og 1,2, får du dit kørekort frakendt betinget, du får en bøde, og du skal gennemføre et ANT-kursus. Du kan læse mere om kurset her. Det betyder, at du skal bestå en ny teori- og køreprøve for at beholde dit kørekort.
Er din promille mellem 1,2 og 2,0 bliver dit kørekort ubetinget frakendt i tre år, og du skal derfor generhverve dit kørekort, før du igen må sætte dig ind bag et rat.
Er promillen over 2,0 mister du også kørekortet, og du får derudover 20 dages betinget fængsel.
Ifølge politiet stiger straffen for spirituskørsel, hvis du bliver taget for samme forhold flere gange. Du kan få dit kørekort frakendt i længere og længere tid, og du kan også blive idømt længere fængselsstraffe.
Derudover står du til en bøde, der udregnes på særlig vis.
Den bøde, du får for at køre spirituskørsel, udregnes med udgangspunkt i den køn, du tjener. Du skal betale en måneds nettoløn gange din promille, og ifølge politi.dk udregnes det på følgende måde:
(Årlig bruttoindtægt x 1.000 kr. x promillens størrelse) : 25.000 kr. = bøden
Eksempel:
Med en promille i intervallet mellem 0,51 – 1,00 og en årlig bruttoindtægt på 400.000 kr., bliver bøden:
(400.000 kr. x 1.000 kr. x 0,51) : 25.000 kr. = 8.160 kr. afrundet til 8.000 kr.
Kilder: Politi.dk og Rådet for Sikker Trafik.
ANNONCE