ANNONCE

Spritstiv: Kørte galt – og faldt i søvn

21. august 2019 22:55 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En 27-årig indkasserede tirsdag sin dom.

De fleste kender nok til pludselig at blive træt, når man har fået en tår over tørsten.

Det skete også for en 27-årig mand. Desværre – for ham – var det ikke med hovedet på dunpuden. Tværtimod.

Det var i en bil, der var havnet i en stengærde.

Det skriver Fyens. dk.

Den 27-årige valgte i marts 2018 at forsøge at trille en kæmpe-promille hjem. Det lykkedes ikke.

I stedet kørte han ind i et stengærde på Svanningevej i Svanninge. Det var også her, han faldt i søvn.

Artiklen fortsætter under videoen

En borger, der bemærkede bilen i stengærdet, manden i bilen i stengærdet og manden i bilen i stengærdets dunst af alkohol, tilkaldte en ambulance.

Dybt godnat

Den forulykkede mand var dog så træt, det ikke var muligt at holde ham vågen til ambulancen kom.

Blodprøven viste en promille på ikke under 2,09. Retten i Svendborg idømte ham derfor en bøde på 17.500 kroner og frakendelse af kørekortet i tre år.

Manden mødte ikke selv op i retten.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu