ANNONCE

Spritstiv mand kørte vildt og bragede ind i Opel

24. juli 2020 21:56 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Torsdag eftermiddag skete der et uheld på Vestmotorvejen.

Spritstiv mand kørte vildt og bragede ind i Opel
En 54-årig mand havde alkohol i blodet, da han kørte aggressivt på motorvejen og endte i et sammenstød med en anden bil. Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix

Klokken 17.34 blev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kaldt ud til Vestmotorvejen ved Vemmelev.

Her var en Seat med en 54-årig mand bag rattet kørt ind i en Opel.

Det fremgår af døgnrapporten.

I en undvigemanøvre havde den 54-årige mand fra Korsør kørt ind i en Opel, der kørte i andet spor. Sammenstødet resulterede i Opelen ramte autoværnet i midten af vejen og snurrede rundt.

I den forulykkede bil sad en 24-årig mand samt en 24-årig kvindelig passager.

Da politiet ankom til stedet, blev det vurderet, at der skulle tages en alkometertest af den 54-årige, der var skyld i uheldet.

Det viste sig, at hans promille var for høj.

Vidner på stedet kunne fortælle politiet, at den 54-årige forinden havde kørt meget vanvittigt på motorvejen.

Han havde kørt meget aggressivt og blandt andet overhalet andre biler indenom.

Den 54-årige mand blev anholdt og sigtet for spirituskørsel samt for at forvolde fare for andres liv og førlighed.

Det overvejes i øjeblikket, om den 54-årige skal fremstilles i grundlovsforhør senere fredag.

Han blev kørt på sygehuset for at få behandling for nogle knubs i forbindelse med sammenstødet.

Ingen andre kom til skade.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu