ANNONCE
For lidt over et år siden, fredag den 14. september 2018, skabte en nu 62-årig fritidssejler stor ravage og farlige situationer for andre både, da han i sin seks meter meter lange jolle siksakkede rundt i Sønderborg Havn i et forsøg på at komme i land.
Det fortæller TV SYD.
Artiklen fortsætter under videoen
Havnekontoret tilkaldte politiet, og det lykkedes en patrulje at at få stoppet sejladsen og båden tøjret.
Forleden stod den 62-årige så i Retten i Sønderborg som tiltalt for spritsejlads med en promille på mindst 3,59.
Specialanklager Lars Viereck fra Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til TV SYD, at det af politiets rapport fremgår, at jollens skipper ikke kunne stå på sine egne ben og måtte nærmest slæbes i land af betjentene – og blodprøven viste altså, at han havde sejlet rundt med en promille på 3,59.
Det er en promille, som ville gøre mange bevidstløse og være livstruende.
I retten forklarede den 62-årige, at han havde været ude at røgte sine fiskegarn, og at han ikke følte sig særligt beruset.
På baggrund af promillen blev den 62-årige, der er fra Sønderborg, fundet skyldig og idømt 20 dages fængsel og 1 års frakendelse af retten til at føre skib.
ANNONCE