Spritstiv traktorbilist stoppet

17. marts 2019 15:01 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En mand på en traktor uden lys skabte skræk og rædsel i Nordsjælland lørdag aften.

Video: LocalEyes.dk

Ved 19-tiden lørdag aften observerede flere skræmte nordsjællandske bilister en stor traktor, der slingrende førte sig frem uden lys på Kildevej mellem Holløse og Tisvildeleje.

Se mere video på LocalEyes.dk.

Sjællandske skriver, at det lykkedes andre trafikanter at få manden standset, mens politiet var på vej.

Da politiet dukkede op stod det hurtigt klart, at den udenlandske fører af traktoren var spritstiv – det kunne de allerede konstatere, inden han pustede i alkometeret.

Han blev taget med til afhøring og blodprøvetagning for at fastlægge hans endelige promille.

Kort tid efter manden blev anholdt påkørte en bil traktoren, der var parkeret i vejkanten. Politiet har siden da opmærket den, og den står i vejkanten.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu