Stadig ingen spor efter 75-årig

26. marts 2020 21:45 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet har også torsdag eftersøgt en 75-årig kvinde på Djursland.

Stadig ingen spor efter 75-årig
Politiet har blandt andet ledt med hunde efter den 75-årige. Arkivfoto: Scanpix

Der er fortsat ingen spor efter en 75-årig kvinde, som Østjyllands Politi i disse dage leder efter på Djursland. Torsdag blev en ny eftersøgning sat i gang.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Her deltog både helikopter, både og mandskab, oplyser Bo Christensen, vagtchef i politikredsen, til Newsbreak.dk. Desværre var der ikke noget resultat. Ganske som ved en større eftersøgning onsdag aften.

– Der er ikke nogen ændring i den sag, siger han ved 21-tiden torsdag.

Kvinden er fra Fannerup ved Kolind på Djursland, og det er ligeledes i dette område, der bliver ledt med blandt andet hundepatruljer. Bo Christensen kan ikke give yderligere detaljer i sagen og henviser til kommunikationsafdelingen fredag.

Østjyllands Politi har ikke officielt efterlyst kvinden, hvorfor der er meget få oplysninger at hente.

Lokalavisen Aarhus skriver dog torsdag, at kvinden har været forsvundet i fem døgn nu. Dog var det først onsdag, politiet blev adviseret fra en bekymret bekendt til kvinden, som ikke kunne komme i kontakt med hende, skriver avisen.

Østjyllands Politi skrev onsdag på Twitter og opfordrede borgere i området til at tjekke haver og udhuse for at se, om den 75-årige kvinde skulle have taget ophold der.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu