ANNONCE

Stadig stor mystik om voldsom dødsulykke

21. januar 2020 21:53 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Ingen har tilsyneladende set, hvad der er sket. Dræbt er endnu ikke identificeret.

Det er endnu ikke lykkedes politiet at komme så vidt med efterforskningen af en tragisk dødsulykke søndag eftermiddag, at en død person er blevet identificeret, skriver JV.dk tirsdag.

Se mere video hos Local Eyes

Ulykken skete på Vranderupvej ved Kolding, og den var særdeles spektakulær, oplyste vagtchef Jeppe Thranum fra Sydøstjyllands Politi søndag.

– Det er en personbil, der er kørt i grøften. Ved uheldet er køretøjet formentlig blevet antændt, og helt udbrændt, da vi kommer. Der sad stadig en person i, sagde han til Newsbreak.dk søndag.

Ulykken er muligvis sket, fordi bilisten ville foretage et højresving, men politiet efterforsker fortsat, hvordan ulykken reelt er sket. Der er ikke umiddelbart nogle vidner, der har meldt sig.

Derfor, skriver JV, har politiet udelukkende de tekniske spor at gå efter.

Ved du noget om ulykken på den ene eller anden måde, kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu