Familien fra Bryggen med stor nyhed

Selv om "Familien fra Bryggen" havde annonceret en pause fra skærmen, vender den tilbage

- Vi er tilbage efter en god og tiltrængt pause, og vi glæder os til at lukke vores trofaste seere lidt ind i vores liv igen, udtaler Geggo i en pressemeddelelse.
- Vi er tilbage efter en god og tiltrængt pause, og vi glæder os til at lukke vores trofaste seere lidt ind i vores liv igen, udtaler Geggo i en pressemeddelelse.
Udgivet Opdateret

Snart kan fans igen følge med i livet hos "Familien fra Bryggen". 

Det populære tv-program med Linse Kessler og hendes datter, Stephanie Salvarli, vender nemlig tilbage til skærmen.

Det oplyser Nordic Entertainment Group i en pressemeddelelse.

Det afsløres ikke, hvornår realityseriens 20. sæson bliver vist, for optagelserne er stadig i fuld gang.

Efter den 19. sæson af serien var færdig i maj sidste år, meldte familien ud, at de ville holde pause på ubestemt tid.

Klar igen

Men nu er de klar til at komme i gang igen, og det glæder Stephanie Salvarli, som også er kendt under kælenavnet Geggo.

- Vi er tilbage efter en god og tiltrængt pause, og vi glæder os til at lukke vores trofaste seere lidt ind i vores liv igen, udtaler hun i pressemeddelelsen.

I en video fortæller de to hovedpersoner, at pausen har gjort godt, og at der ikke længere er dårlig stemning i familien.

- Vi er med helt tæt på familiens hverdagsliv, og vi er som altid med, når livet er sjov og spas, men vi er også med, når det bliver udfordrende og svært at håndtere, og der bliver for første gang sat ord på, hvad der egentligt lå til grund for de problemer, der nær havde splittet familien ad for bestandigt, lyder det i pressemeddelelsen.

Ny mand

Ud over de to kvinder vil også Stephanie Salvarlis mand, Cengiz Salvarli, være en del af den nye sæson.

Hvorvidt Linse Kesslers barndomsveninde, Didde, vil vende tilbage sammen med de andre, er der endnu ikke meldt noget ud om.

Første afsnit af "Familien fra Bryggen" blev sendt den 14. september 2011.

Powered by Labrador CMS