Karina Frimodt: Hårdt at blive skilt

Danseren løftede sløret for, hvad hun kæmper med i dagligdagen kort før ”Knæk Cancer”-ugen

Udgivet Opdateret

Karina Frimodt og Nicholas Kawamura var de første, der røg ud af ”Vild med Dans”, og hun dukkede op som gæst sammen med datteren Mathilde, 15, på den røde løber ved aftenens 7. ”Vild med Dans” på TV 2.

Den 44-årige professionelle virkede smilende og rolig, sådan ud ad til, for bag den kønne facade rodede hun rundt med en række udfordringer. 

Det er nemlig ”Knæk Cancer” på fredag, hvor ”Vild med Dans” traditionen tro samler penge ind til Kræftens Bekæmpelse. 

'Hårdt ramt af cancer'

Og her skal hun danse med kræftramte Donald i Det Kongelige Teaters Gamle Scene, hvor det næste program altså skal afvikles fredag aften.

– Donald er hårdt ramt af cancer. Vi skulle have startet træningen, men så blev han indlagt på grund af en infektion. Så vi er kommet meget sent i gang, men han er megasej, siger hun til Kendte.dk.

Skilt

I september meldte Karina Frimodt ud, at hun skulle skilles fra sin forlovede Kaspar Lentz efter ti års samliv og en fælles søn, James på otte år. 

Så hun skal også snart fraflytte manden til en ny lejlighed i Holte, og det kommer uheldigvis til at falde sammen med finaleugen i ”Vild med Dans”, hvor hun også skal på dansegulvet igen.

Karina Frimodt med datteren Mathilde til 'Vild med Dans'.
Karina Frimodt med datteren Mathilde til 'Vild med Dans'.

'Ikke noget drama'

– Det er hårdt at blive skilt. Men jeg synes, vi har gjort det på den god måde. Det var en fælles beslutning, så der er ikke noget drama overhovedet. Jeg synes, vi klarer den meget godt. Nu må vi se, hvordan reaktionerne bliver, når vi rent faktisk flytter fra hinanden, siger Karina Frimodt, der ser frem til dansen med Donald til ”Knæk Cancer”.

– Bare det, vi går på gulvet, er en sejr i sig selv, siger hun.

Powered by Labrador CMS