ANNONCE

Stangstiv mand sad fast 25 meter oppe i kran

24. august 2019 19:48 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Så var gode råd dyre. Eller brandvæsenets hjælp påkrævet.

Natten til lørdag, klokken 03.10, måtte Østjyllands Brandvæsen op af søvnen og i bilerne.

Det er der som sådan ikke noget usædvanligt i. Og så alligevel.

Det var nemlig ikke en brand, der fik alarmen til at gå.

Brandvæsenet måtte nemlig hjælpe en 25-årig mand, der var noget oppe i skyerne. Så at sige.

– Vi fik lørdag klokken 03.10 en anmeldelse om, at en mand sad cirka 25 meter oppe i kran og ikke selv kunne komme ned, siger Jens Rønberg, vagtchef ved Østjyllands Politi, til Århus Stiftstidende.

Det fik politiet til at tilkalde brandvæsenet, der ankom til kværnloftet i Risskov. Hvor den 25-årige – godt beruset – sad oppe i kranen. Han vidste ifølge Stiften ikke, hvor han selv var.

Det lykkedes brandvæsenet at få manden helt ned på jorden igen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu