ANNONCE

Stjal fra hospital: Kan du kende dem?

23. juli 2020 12:50 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Politiet har brug for offentlighedens hjælp til at finde to hospitalstyve.

Natten til lørdag den 27. juni 2020 var et privathospital i Søborg på Gyngemose Parkvej udsat for et tyveri.

Københavns Vestegns Politi frigiver nu billeder samt overvågningsvideo af de to tyve i håb om, at politiet kan komme tyvenes identitet nærmere.

Se videoen i toppen af artiklen og billederne i bunden.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Ved indbruddet blev der stjålet stole og scannere, der blev fragtet derfra i en lys varebil.

– Nu er vi kommet dertil i efterforskningen, hvor vi frigiver dele af vores materiale i håb om, at nogen blandt offentligheden kan hjælpe os med at identificere de to mænd og varebilen, siger politikommissær Andreas Mollerup.

Geringsmændenes ansigter var maskeret under tyveriet, men de er mellem 170 og 185 centimeter høje samt spinkle til almindeligt bygget.

Den ene af mændene har desuden et mærke – muligt modermærke, ar eller lignende – i panden over højre øje.

Københavns Vestegns Politi hører gerne fra personer, der har kendskab til, til opbevaring eller handel med hospitalsscannere under mistænkelige omstændigheder.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på 4386 1448.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu