ANNONCE

Stonehenge-mysteriet måske løst

31. juli 2020 09:51 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Forskere mener nu at være blevet meget klogere på i hvert noget af mystikken omkring Stonehenge-formationen.

Stonehenge-mysteriet måske løst
Arkæologer har i årevis diskuteret hvor de store sten i Stonehenge-formationen i England oprindeligt kommer fra. Nu er mysteriet omsider løst. Foto<. scanpix/English Heritage/A.Pattenden/Handout via REUTERS

Der har i årevis været masser af mystik omkring Stonehenge-formationen, som er en mere end 4.000 år gammel helligdom beliggende på Salisbury Plains i England.

Nu mener forskere ifølge BBC at have løst noget af gåden, nemlig hvor de store sten, som danner formationens ydre hesteskoform, kommer fra. Det vender vi tilbage til.

Artiklen fortsætter under videoen

I 1958 blev et stykke af en af de store sten, som hver især vejer cirka 20 tons, fjernet fra stedet i forbindelse med en arkæologisk undersøgelse. Det blev leveret tilbage i maj sidste år og det er det, som har bidraget til at løse mysteriet.

Prøver og analyser af stykkets kemiske sammensætning viser sig nemlig fuldstændig at matche prøver fra sten i et andet område, West Woods tæt ved Marlborough, 25 kilometer fra Stonehenge. Dermed kan man med sikkerhed fastslå oprindelsesstedet.

– Det har været virkelig spændende at benytte teknik fra det 21. århundrede til at forstå noget fra den yngre stenalder og endelig finde svar på et spørgsmål, arkæologer har drøftet i årevis,” siger David Nash. Han er professer ved universitetet i Brighton og har stået i spidsen for undersøgelserne.

Formationens mindre klipper, bedre kendt som “blåsten”, er tidligere blevet sporet tilbage til Preseli Hills i Wales, skriver BBC.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu