Praktiske råd: Sådan slipper du af med hikke

12. maj 2019 09:49 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Alle mennesker døjer formentlig med hikke i større eller mindre grad. Her kan du se tips til, hvordan du bedst kan stoppe med at hikke.

Del:

De fleste mennesker kender sikkert til, hvor svært det kan være at stoppe med at hikke.

De ubehagelige krampetrækninger i mellemgulvet er noget alle formentlig har prøvet, og hikke kan tilsyneladende opstå fuldstændig ud af det blå.

Der findes flere mere eller mindre gode råd til, hvad man kan gøre for at stoppe med at hikke.

Det amerikanske magasin Reader’s Digest har således samlet en liste over de ultimative råd til, hvordan du gør.

Du kan se rådene i galleriet ovenfor.

Derfor opstår hikke

Ifølge Jens Rekling, lektor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet, er hikke en helt naturlig reaktion, der opstår, hvis noget sidder fast i spiserøret.

Det fortæller han til Videnskab.dk.

– Hikke er beregnet til at hjælpe os, når maden sidder på tværs i spiserøret. Du hikker eksempelvis, når du forsøger at synke noget mad, som ikke er kommet hele vejen i mavesækken. Der sidder nogle følelegemer i spiserøret og i mavesækken, der registrerer, at der sidder noget på tværs, og de sætter hikke-mekanismen i gang, siger Jens Rekling til Videnskab.dk.

Ifølge Sundhed.dk er hikke ikke som udgangspunkt farligt – men man skal dog kontakte sin læge, hvis hikkeanfald er langvarigt eller bliver ved med at komme tilbage.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvorfor opstår hikke?

Det er kroppens naturlige reaktion, hvis noget sidder på tværs i spiserøret.

Hvordan kan man stoppe med at hikke?

I galleriet ovenfor artiklen kan du se en lang række råd til, hvordan du gør.

Er hikke farligt?

Nej – men ved langvarige eller tilbagevendende hikkeanfald skal man kontakte sin læge.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu