ANNONCE

Stor dansk skuespiller død

6. marts 2021 14:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Spillede sammen med blandt andre Dirch Passer, Ebbe Langberg og Preben Kaas

Stor dansk skuespiller død
Svend Johansen her fotograferet i 1979. Foto: Mogens Berger/Ritzau Scanpix

Dansk film og teater har mistet en af sine store kæmper, skuespilleren Svend Johansen, der døde i tirsdags, 2. marts.

Det meddeler familien i en dødsannonce.

Svend Johansen, der nok mest er kendt som Viggo Clausen i fem udgaver af ‘Soldaterkammerater’, hvor han blandt andre spillede sammen med datidens store skuespillere Dirch Passer, Ebbe Langberg og Preben Kaas, blev 90 år gammel.

Svend Johansen var uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1955. Hans seneste skuespiller-job var i 2015, da han medvirket i filmen ‘Skammerens datter’.

Der er ikke holdt mindestund over skuespilleren endnu – det gøres ifølge dødsannoncen ‘når det er muligt’.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu