ANNONCE

Stor dansk tradition aflyst

19. marts 2020 08:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Der bliver intet 1. maj-arrangement i Fælledparken i år. Det er aflyst på grund af corona-krisen.

Stor dansk tradition aflyst
Arbejdernes internationale kampdag markeres normalvis 1. maj ved arrangementer landet over - herunder Fælledparken i København, men det er i år aflyst. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Det traditionsrige 1. maj i Fælledparken i København er blevet aflyst på grund af coronavirusset.

Dermed bliver arbejdernes internationale kampdag ikke markeret med taler fra politikere og fagforeningsfolk, som det plejer.

Artiklen fortsætter under videoen

Det oplyser arrangøren, LO Hovedstaden, i en pressemeddelelse.

– Det er rigtig trist at træffe beslutning om at aflyse 1. maj i Fælledparken, som vi kender det, men vi følger naturligvis myndighedernes meldinger, og vi må alle gøre alt for at modarbejde spredningen af smitte med coronavirus, siger Per Olsen, formand LO Hovedstaden, i pressemeddelelsen.

LO Hovedstaden håber at kunne markere 1. maj under mere beskedne forhold, hvis det er muligt til den tid. Alternativt vil dagen bliver markeret på sociale medier.

Fakta

Derfor er 1. maj arbejdernes dag

I Danmark blev 1. maj fejret første gang allerede i 1890 efter australsk forbillede.

Her følger et overblik over dagens oprindelse:

* Siden 1890 er 1. maj overalt i verden fejret som arbejdernes internationale kampdag med demonstrationer, taler og fester.

* 1. maj blev stiftet som arbejdernes internationale kampdag på Socialistisk Internationales kongres i 1889 i Paris.

* Idéen bag var at bruge en “proletarisk fridag” som middel til at opnå en otte timers arbejdsdag.

* Initiativet opstod i Australien i 1856, hvor fridagen blev lagt 21. april og skulle bruges på møder og festligheder til fordel for en kortere arbejdsdag.

* Oprindeligt var det meningen, at det kun var i 1856, at de australske arbejdere skulle have fri. Men fest- og kampdagen gjorde et så stærkt indtryk på det australske proletariat, at det blev besluttet at gentage fejringen hvert år.

* I 1886 fulgte de amerikanske arbejdere trop og bestemte, at alt arbejde skulle standes på én bestemt dag, 1. maj.

* I Danmark er det typisk fagbevægelsen og partiforeningerne hos partierne på venstrefløjen, som står for 1. maj-arrangementerne.

* Efter at kampen for en kortere arbejdsdag og andre basale rettigheder var vundet, blev 1. maj i Danmark i stigende grad til en politisk festdag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu