ANNONCE

Stor eftersøgning i gang

18. juni 2020 17:42 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet leder torsdag eftermiddag fortsat efter forsvunden 73-årig.

Den 73-årige kvinde, der torsdag formiddag forlod sit hjem i Sengeløse, er stadig ikke blevet fundet, oplyser Københavns Vestegns Politi til Newsbreak.dk torsdag eftermiddag.

Af samme grund er en større eftersøgning sat i gang, oplyser vagtchef Morten Steen.

– Vi leder stadig efter hende i og omkring Sengeløse, siger han.

Eftersøgningen foregår blandt andet med helikopter-assistance fra Forsvaret.

Der er tale om den 73-årige Joan Hvid, der har forladt sin bopæl på Strømvej i Sengeløse på et tidspunkt mellem klokken 10 og klokken 11 torsdag.

Kvinden er dement og kan derfor have svært ved at orientere sig.

Hun beskrives som cirka 170 centimeter høj, meget tynd og gråhåret. Hun er iført en lilla bluse, blå bukser og sorte træsko.

Genkender du kvinden, kontakt da politiet på telefonnummer 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu