ANNONCE

Stor politiaktion på stisystem

14. august 2020 16:36 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Stærkt bevæbnet politi var fredag til stede på et stisystem i nærheden af Kolding Sygehus.

En anmeldelse om en mistænkelig person førte fredag til en storstilet politiaktion i området omkring Skovvangen.

Ifølge billedmateriale, Newsbreak.dk har fået, undersøgte politiet blandt andet en haveforening.

Kampklædt og svært bevæbnet politi dukkede sammen med betjente og hunde op i hobetal og gennemsøgte området – et stisystem.

Politikredsen bekræftede selv klokken 11, at det var til stede for at “undersøge en hændelse”, som politiet skrev på Twitter.

Umiddelbart tyder det dog ikke på, at der faktisk er sket en egentlig hændelse.

Klokken 14.15 opdaterer politiet igen, og her fremgår det, at undersøgelser er afsluttet.

Politiet har været til stede for at undersøge en anmeldelse om en person, der opførte sig mistænkeligt.

“Der blev ikke fundet noget kriminelt”, skriver politiet, der ikke vil komme med yderligere kommentarer til sagen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu