ANNONCE

Stor politiaktion: Politi kastede chok-granater

26. september 2019 09:27 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Københavns Vestegns Politi var natten til torsdag massivt til stede på Gurrevej i Hvidovre.

Klokken 02.33 var Københavns Vestegns Politi til stede på Gurrevej i Hvidovre.

Grunden til politiet var mødt massivt op, var en psykisk ustabil mand.

Fra politiets side blev det vurderet, at der kunne være risiko for gidseltagning, derfor tilkaldte de aktionsstyrker til stedet.

Massivt politiopbud

Ifølge vagtchef Michael Bundgaard ved Københavns Vestegns Politi rendte den psykiske mand rundt.

Artiklen fortsætter efter videoen

Inden da havde manden ringet og fortalt, at han var fuld, men situationen var en anden, da politiet ankom til Gurrevej.

Her barrikarede manden sig i sin lejlighed.

– Vi fik ham til at komme ud af lejligheden, og derefter blev han anholdt, fortæller vagtchefen.

Mulig gidselssituation

Udover betjente var politiets aktionsstyrke også tilkaldt.

– Vi havde en mistanke om, at det kunne udvikle sig til en gidselssituation, siger vagtchefen, der dog forklarer, at det ikke skete, men at det er aktionsstyrken, der tilkaldes, hvis det var tilfældet.

Vagtchefen forklarer yderligere, at ingen er kommet til skade ved aktionen.

Chokgranater brugt

– Der er ikke blevet affyret skud, siger vagtchefen, der forklarer, at det har floreret i andre medier i forbindelse med aktionen.

Til gengæld har politiet benyttet chokgranater.

– Vi brugte chokgranater, som er et mildere magtmiddel, der bruges til at chokere med, forklarer Michael Bundgaard.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu