Stor politiøvelse starter i morgen

10. november 2014 15:40 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk
 
Stor politiøvelse starter i morgen
Foto: Colourbox.com (Modelfoto).
Foto: Colourbox.com (Modelfoto).

Foto: Colourbox.com (Modelfoto).

I morgen starter en stor politiøvelse i Midt- og Vestjylland. Øvelsen slutter natten til torsdag.

Fra i morgen til og med natten mellem onsdag og torsdag er der planlagt en meget stor politiøvelse i Midt- og Vestjylland. Borgere kan derfor begge dage opleve, at der lokalt kan være opbud af politikøretøjer og politifolk på gaderne og der vil være helikoptere i luften som et led i øvelserne.

Øvelsen er et led i arbejdet med at afprøve politiets beredskabsplaner og styrke beredskabets parathed i forbindelse med større hændelser, der kræver en stor indsats fra både politi og andre myndigheder.

Øvelsen foregår over to dage

Politiøvelsen foregår i tidsrummet fra tirsdag formiddag og indtil natten mellem onsdag og torsdag. Tirsdag fra formiddagen vil der kunne opleves aktivitet med helikopter i lokalområderne.

Der vil i løbet af onsdagen kunne forekomme larm fra sprængninger og borgere vil kunne opleve et opbud af politifolk og politikøretøjer. Der vil desuden også om onsdagen være overflyvninger af helikoptere som led i øvelserne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu