Stor razzia: Næsten hver anden bilist får bøde

22. september 2017 22:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Rigspolitiet har i sidste uge gennemført en stor færdsels-razzia - nu er resultatet klar.

Stor razzia: Næsten hver anden bilist får bøde
Bilisterne kan nu vente en hilsen fra politiet i deres e-Box. Arkivfoto: Scanpix.

Der er bøder på vej til næsten hver anden bilist, der i sidste uge blev standset i Rigspolitiets store færdselskontrol,d er havde målrettet fokus mod manglende brug af sikkerhedsseler og andet sikkerhedsudstyr samt brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen. Det viser de tal, som Rigspolitiet netop har sendt ud.

Politiet gennemførte kontrollen i uge 37, fra mandag den 11. til søndag den 17. september 2017 som et led i rækken af fælleseuropæiske færdselspolitikontroller i samarbejde med TISPOL. Ved kontrollerne blev der i perioden standset 888 køretøjer. Der blev konstateret over 350 forseelser, heraf:

• Voksne, manglende brug af sikkerhedssele: 99
• Børn, hvor der ej var anvendt sele/godkendt sikkerhedsudstyr: 2
• Brug af håndholdt mobiltelefon: 126
• Spirituskørsel: 4
• Kørsel i frakendelsestiden eller uden erhvervet kørekort: 8

Risiko for trafikdrab halveres

På trods af at risikoen for at blive dræbt i et uheld halveres, når man benytter sikkerhedsselen, viser tallene fra politiets kontrol i sidste uge, at nogle førere og passagerer fortsat undlader at bruge sikkerhedssele under kørslen.

Tallene viser samtidig, at brugen af håndholdt mobiltelefon fortsat udgør et problem for trafiksikkerheden.

Rigspolitiet minder i den forbindelse om, at uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu