ANNONCE

Stor sorg: Kronprinsesses stedfar død

26. juni 2020 14:44 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Den norske kronprinsesse Mette-Marit er i sorg.

Norges kronprinsesse Mette-Marit er i sorg.

Hendes stedfar, Magnar Alfred Fjeldvær er 15. juni død, 83 år gammel. Han var kæreste med Mette-Marits mor, Marit Tjessem.

Det skriver Dagbladet.

I Magnar Alfred Fjeldværs dødsannonce står det, at han er sovet stille ind i Kristiansand 15. juni 2020:

“Højt elsket og dybt savnet,” står det videre.

Royale kondolencer

Fjeldvær bisættes fredag i Kristiansand.

Gennem hoffets kommunikationschef Guri Varpe sender kongeparret deres kondolencer:

– Vore varmeste tanker går til Marit Tjessem og til Magnar Fjeldværs nærmeste familie, siger kong Harald og dronning Sonja.

– Vi vil savne Magnar, som betød meget for familien, siger kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.

Dødsannoncen er underskrevet af Magnar Fjeldværs familie samt Marit Tjessem og kronprinsesse Mette-Marit.

Mødtes gennem fælles bekendte

Den norske offentlighed stiftede første gang bekendtskab med Magnar Fjeldvær, da han i 2011 troppede op til kronprins Haakons fødselsdag som Marit Tjessems ledsager.

Ifølge norsk Se & Hør mødtes de to gennem fælles bekendte.

Siden da var han ved flere lejligheder Marit Tjessems ledsager. Blandt andet til kongeparrets fælles 80-års fødselsdag, havefest i Dronningparken og kronprinsparrets 10-års bryllupsjubilæum.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu