Stor stigning i indlæggelser – 58 i respirator

24. marts 2020 12:12 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

Antallet af indlagte med coronavirus er steget til 301 personer. Heraf er 69 indlagt på intensiv, oplyser Sundhedsstyrelsen. Tallene var 254 og 55 mandag.

Tirsdag klokken 12 er Sundhedsstyrelsen klar med nye tal for, hvor mange danskere der er indlagt med coronavirus.

Antallet af indlagte med coronavirus er steget til 301 personer. Heraf er 69 indlagt på intensiv, oplyser Sundhedsstyrelsen. Tallene var 254 og 55 mandag.

58 af de indlagte på intensiv har i øjeblikket brug for respirator.

De danske sundhedsmyndigheder har de seneste uger meldt ud, at de forventer en stor stigning i antallet af indlæggelser i løbet af foråret.

De flere coronapatienter forventes at sætte sygehusene under pres, og derfor arbejdes der på at skabe mere kapacitet.

Blandt andet er ikke-akutte operationer udskudt, og man oplærer personale til at kunne tage hånd om coronapatienterne.

Dødstallet er endnu 24. Det er ikke opdateret siden mandag klokken 15.

Samtidig er mere end 1500 danskere konstateret smittet med coronavirus. Der regnes dog med et stort mørketal, da langt fra alle med symptomer er blevet testet for coronavirus.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu