Stor stjerne død af lungebetændelse

16. november 2018 10:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Roy Clark var en ægte country-legende - torsdag sov han stille ind som følge af en lungebetændelse, 85 år gammel.

Stor stjerne død af lungebetændelse
Roy Clark giver her koncert tilbage i 2009 umiddelbart efter han blev optaget i Country Music Hall of Fame. Foto: Mark Humphrey/Scanpix.

En magisk tone er forstummet efter den legendariske amerikanske country-stjerne, Roy Clark, torsdag døde som følge af en lungebetændelse – 85 år gammel.

Det skriver flere amerikanske medier – herunder Daily Mail.

Roy Clark havde sin storhedstid i 1970’erne ikke mindst fordi han i 24 år – fra 1969 til 1993 – var frontfigur på country musik-programmet “Hee Haw”.

I 2009 blev Roy Clark optaget i countrymusikkens ‘Hall of Fame”.

Roy Clark var desuden en af de aller første country-musikere, der optrådte i det daværende Sovjetunionen. Det skete i 1976.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu