ANNONCE

Stort gylleudslip spærrer vej

12. april 2021 08:56 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Børkopvej nord for Fredericia er spærret

Et større gylleudslip spærrer mandag Børkopvej nord for Fredericia.

Det oplyser TrekantBrand over for Newsbreak.dk.

Indsatsleder Kristian Müller fortæller, at der er tale om omkring 20 kubikmeter gylle fra en gylletank, der er løbet over:

– Men landmanden har heldigvis været i gang med en rendegraver, og så har vi fået spærret, så det ikke kan løbe ned i vandløb og forårsage en masse fiskedød, siger Kristian Müller til Newsbreak.dk.

Ifølge indsatslederen forventes vejen at være spærret frem til omkring klokken 10.30.

Og skulle man fatte sympati for beredskabet, der står i gylle til knæene, så er der godt nyt:

– Det lugter lidt, men værre er det egentlig ikke. Vi kan jo mærke, vi gør en forskel, siger Kristian Müller.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu