Stort motorvejsuheld i myldretiden: Flere biler involveret

3. december 2018 06:56 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Der har mandag morgen været et uheld på Holbækmotorvejen i retning mod København. Flere biler er involveret.

Stort motorvejsuheld i myldretiden: Flere biler involveret
Uheldet skaber en del kø mandag morgen.

Kort efter klokken 6.30 mandag morgen har der været et uheld på Holbækmotorvejen i retning mod København, hvor tre biler er involveret.

Uheldet er sket mellem afkørsel 11, Roskilde SØ, og afkørsel 10, Roskilde Ø. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort at uheldet allerede på nuværende tidspunkt skaber en del kø-kørsel.

Hvor slemt uheldet er, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt for Midt- og Vestsjællands Politi at konkludere, lyder det fra kommunikationsrådgiver Martin Bjerregaard:

– Der er sendt en ambulance og vi har sendt et par patruljer, men jeg ved ikke endnu, hvor alvorligt, det er, siger Martin Bjerregaard til Newsbreak.dk.

Vejdirektoratet skriver, at stedet godt kan passeres, og at uheldet er i venstre spor.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu