ANNONCE

Stort sammenstød: Tre personer kørt til tjek

26. september 2019 12:01 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En varevogn kørte ind i to biler i Valby onsdag aften. Tre personer blev kørt til tjek på hospitalet.

Flere ambulancer var mødt på Folehaven i Valby i forbindelse med en ulykke.

En varevogn var kørt ind i to biler. Tre personer blev efterfølgende kørt på hospitalet.

Stort sammenstød

Beredskabet var til stede ved uheldet ved Folehaven med et udrykningskøretøj. Det skrev Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Ifølge Københavns Politi er det en varevogn, der rammer flere biler.

– En varevogn kører op i to biler, siger kommunikationskonsulent ved Københavns Politi Anna Gottschalck til Newsbreak.dk.

Tre på hospitalet

– Tre personer blev kørt til tjek på hospitalet, men der skulle ikke være nogle alvorlige skader, siger Anna Gottschalck.

Københavns Politi oplyser endvidere, at Folehaven var delvist spærret i udadgående retning i en lille time efter ulykken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu