ANNONCE

Stort skib i brand: Derfor brød ilden ud

10. marts 2017 15:26 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Fredag formiddag gik der ild i et skib i Svendborg Havn.

Skibet Salling brød fredag formiddag i brand, mens det lå i Svendborg Havn for blive repareret. Video: Local Eyes

En gammel trawler ved navn Salling brød fredag formiddag i brand i Svendborg Havn. Det skriver Fyens.dk.

Skibet lå i Svendborg Havn for at få repareret motoren og få lavet et nyt dæk. Det var på grund af arbejdet på skibet, det gik galt, fortæller det tyske besætningsmedlem Jonas Stendorf til Fyens.dk.

– Jeg stod ude foran og arbejdede på en generator, da jeg hørte råb og skyndte mig op, siger han.

Se flere videoer hos Local Eyes

Gnister fra noget svejsearbejde havde antændt isoleringsmateriale i bunden af skibet.

– Det er rigtig ærgerligt, for arbejdet var næsten færdigt, og skibet skulle have sejlet fra Svendborg på tirsdag, fortæller Jonas Stendorf.

Alle folk slap uskadte af skibet, og brandvæsenet fik forholdsvis hurtigt branden under kontrol.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Fyens Politi angående branden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu