Strenge valgplakatregler: Sådan er reglerne for at fjerne dem

22. november 2017 22:11 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Hvad kan du gøre, hvis du er ved at være træt af at se på valgplakater?

Valget er knap overstået, førend de første valgplakater er begyndt at fjernes fra lygtepæle og vejtræer. Hvert eneste år er der dog nogle kandidater, der ikke helt formår at koordinere indsatsen lige så godt, som når plakaterne skal sættes op.

Den slags er der dog meget strenge regler for, og som almindelig borger har du faktisk rig mulighed for at gøre opmærksom på, hvis en kandidat ikke har fået fjernet sit ansigt tids nok.

I galleriet over artiklen har kan du se reglerne for, hvad der skal ske med valgplakaterne og hvornår.

Tip os bare

Helt overordnet gælder det, at de mange kandidater landet over har præcis otte dage til for egen regning at fjerne ophængte plakater – og de remedier, de er hængt op med.

Det fremgår af Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside med regler for netop valgplakater.

Tydeligt fremgår det også, at en given vejmyndighed har hjemmel til – for opsætterens regning – at fjerne plakater, der ikke aktivt er taget ned inden for nævnte frist.

En af sidde “vejmyndigheder” er naturligvis Vejdirektoratet. Her fra oplyses det til Newsbreak.dk, at borgere altid er velkomne til at kontakte Vejdirektoratet, hvis de falder over en plakat, der ikke er fjernet i tide. Vejdirektoratet står for administrationen af den overordnede vejstruktur.

For kommunale veje er det den lokale vejforvaltning, der skal fjerne valgplakaterne – igen for opsætters regning.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu