Student fik kraniebrud: Hoppede ud af bil

4. juli 2019 11:59 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En 22-årig mand har pådraget sig både kraniebrud og hjernerystelse.

Student fik kraniebrud: Hoppede ud af bil
En 22-årig mand hoppede ud af en kørende bil efter sin hue. Han fik både kraniebrud og hjernerystelse. ARKIVFOTO: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix.
Del:

En 20-årig student er kommet alvorlig til skade, efter han onsdag eftermiddag hoppede ud fra en bil.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Ifølge bladet røg hans hue af under studenterkørslen. På det tidspunkt kørte den åbne vogn  på Vardevej i Tistrup med cirka 50 kilometer i timen.

Den unge mand hoppede ud af bilen for at fange sin hue.

Studenten pådrog sig både et mindre kraniebrud og hjernerystelse.

Fungerende politikommissær Søren Larsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi fortæller til Dagbladet, den 22-årige er uden for livsfare.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu