ANNONCE
En 22-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i tre uger for grov vold efter et overfald med en neglesaks ved Christiania.
Kort før klokken 19 tirsdag fik politiet en anmeldelse om en person, der var kommet til skade og befandt sig ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
Det viste sig, at han var blevet stukket flere gange i overkroppen, og han blev bragt til Rigshospitalet.
Politiet fandt frem til den 22-årige mistænkte, og onsdag blev han fremstillet i et grundlovsforhør i Dommervagten i København.
Her kom det frem, at offeret var blevet stukket to gange i ryggen og to gange på venstre side af overkroppen med en neglesaks.
Den 22-årige nægter sig skyldig i overfaldet.
Politiet oplyste i forbindelse med overfaldet, at offeret var uden for livsfare.
I galleriet ovenfor kan du se billeder fra politiets indsats på stedet.
ANNONCE