ANNONCE

Stukket ned på åben gade

12. august 2020 04:22 | Af: Ritzau Fokus

En 28-årig mand er i kritisk tilstand efter knivstikkeri. Politiet kan ikke sige noget om motivet.

Stukket ned på åben gade
Episoden kostede en 28-årig mand livet. Foto: Presse-fotos.dk

En 28-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han tirsdag aften blev stukket i maven med en kniv på Fyn.

Det oplyser Fyns Politi, der fik anmeldelsen klokken 18.20.

Knivstikkeriet skete på Nørregade i Munkebo nordøst for Odense.

– Han ligger på operationsbordet. Det ser alvorligt ud, sagde vagtchef Peter Vestergaard kort før klokken 21.

Vagtchefen kan ikke sige noget om motivet, eller hvad der gik forud for knivstikkeriet.

Natten til onsdag oplyser Fyns Politi, at to personer er anholdt i sagen.

– Efterforskningen pågår, og derfor kan jeg ikke oplyse yderligere om de to personer, siger vagtchef Milan Holck Nielsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu