ANNONCE

Stukket ned på åben gade

16. oktober 2020 21:01 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Metro-tog kørte forbi stationen på Christianshavn på grund af politiets undersøgelser.

Opdatering: Ritzau skriver, at offeret er en dreng på 16 år. Han blev ramt to gange.

Original artikel:

Efter et overfald med kniv på Christianshavns Torv i København leder politiet fredag aften efter gerningsmændene.

– Vi får at vide, der er en gruppe på tre, men de behøver ikke alle være gerningsmænd, siger Jess Foldager, vagtchef ved Københavns Politi, til Newsbreak.dk.

Den farlige vold skete ifølge de foreløbige oplysninger nær et busstoppested på torvet, og politiet fik anmeldelse om sagen klokken 19.17.

Offeret blev kørt til behandling, men ved 20-tiden har politiet ikke yderligere oplysninger om, hvad der præcist er sket.

– Vi er ved at undersøge det derude, siger Foldager, der også kan fortælle, at offerets skader ikke skal være livstruende.

Der er heller ikke et signalement af gerningsmændene.

Af hensyn til politiets efterforskning stoppede metro-tog ikke på stationen i en periode.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu