ANNONCE

Scorer nyt stort job

4. maj 2021 15:19 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Roma hyrer José Mourinho som ny cheftræner

Scorer nyt stort job
Roma hyrer José Mourinho som ny cheftræner. Foto: Scanpix.

Den tidligere så succesfulde fodboldtræner José Mourinho har fundet sin kommende arbejdsgiver.

Fra næste sæson skal han stå i spidsen for Serie A-klubben AS Roma. Det meddeler klubben på Twitter.

Udmeldingen kommer, efter at klubben fra Italiens hovedstad tidligere tirsdag meddelte, at Paulo Fonseca stopper i cheftrænerjobbet efter sæsonen.

Aktuelt indtager Mourinhos kommende mandskab syvendepladsen i Serie A og er i Europa League-semifinalen, hvor holdet dog er bagud 2-6 til Manchester United efter den første semifinale.

58-årige Mourinho har tidligere haft stor succes i italiensk fodbold. I perioden 2008-2010 var han cheftræner for Inter i to sæsoner, hvilket kastede to mesterskaber, en pokaltitel og en Champions League-titel af sig.

Det er kun to uger siden, at José Mourinho blev smidt på porten som manager i engelske Tottenham efter halvandet år i klubben.

Før det havde han også ophold i Manchester United og Chelsea, som blev afbrudt før tid.

“The special one” har også stået i spidsen for blandt andet Real Madrid og FC Porto.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu