2000 danskere får operation
Kongehuset har endnu ikke kommenteret på hvad dronning Margrethe er blevet opereret for i ryggen - men er det samme lidelse, som sidst, hun blev opereret, så kan hun have levet i store smerter hver eneste dag, forklarer Newsbreak.dks netlæge
Har du et emne du gerne vil have Newsbreak.dks netlæge Anne-Margrete Hedengran til at tage op, så skriv om det her: netlaegen@newsbreak.dk
For 20 år siden blev Dronning Margrethe opereret for spinalstenose.
Forleden blev hun igen opereret i ryggen. Vi har ikke fået at vide, hvad der er galt. Men det kunne jo godt hænge sammen med den gamle operation.
Det er ikke sjovt at få spinalstenose. Det kan være sindssygt smertefuld og kan true ens livskvalitet og førlighed.
Beskyttet af knoglerør
Vores centralnervesystem består af hjernen og rygmarven. Det hele ligger godt og sikkert beskyttet af knogler.
Hjernen er beskyttet af kraniet. Rygmarven og rygmarvsnerverne er beskyttet af et knoglerør. Røret dannes af ryghvirvlerne, som er stablet oven på hinanden med viskelæderagtige plader imellem og bundet sammen af bånd - ligamenter.
Med alderen kan knoglerøret blive forandret. Forkalkning, sammenfald, slid. Så bliver der mindre plads i røret. Der kan blive så snævert, at rygmarven og rygmarvsnerverne bliver klemt. DET mærker man.
I lænden eller nakken
For de fleste sidder forsnævringen i lænden eller nakken. Smerter, føleforstyrrelser og dårlig kraft i musklerne hører med, når rygmarv og nerver bliver klemt.
Sidder forsnævringen i lænden får man ondt der. Tunghed, smerter og føleforstyrrelser i benene er almindeligt. Og nedsat kraft.
Kraften i benene kan blive så dårlig, at man får svært ved at gå. Værst er det, når man står og går. Der er lindring, når man læner sig forover eller sidder.
Er man ramt i nakken får man mest føleforstyrrelse og nedsat kraft i armene. Er forsnævringen svær, kan en forsnævring i nakken også mærkes i benene.
Hos nogle bliver vandladning og afføring ramt. Så kan man få svært ved at kontrollere det.
Kommer snigende
Rygmarvstenose kommer ikke fra den ene dag til den anden. Den kommer snigende.
Træning og øvelser er førstevalg i behandlingen. Kiropraktor og fysioterapeut kan hjælpe. Men lægen skal med på sidelinjen.
Man skal holde sig aktiv. Kan man ikke gå, må man finde noget andet. Cykling for eksempel. Noget som ikke gør for ondt. Men man må ikke bare sætte sig hen.
Smertestillende virker ikke så godt
Smerterne fra spinalstenose kan være svære at komme til livs. Almindelige smertestillende midler virker ikke særligt godt.
Man kan godt blive opereret for spinalstenose. Det kommer på tale, hvis man har ondt konstant eller kun kan gå kort.
Også ved problemer med vandladning og afføring.
200 opereres hver år
I Danmark bliver omkring 2000 bliver hvert år opereret for spinalstenose i lænden.
Ved operationen prøver man at skabe plads ved forsnævringen.
Ikke alle bliver helt fri for gener.
