Skip to main content

Advarer mod hvepse-invasion

Den varme sommer betyder, at hvepsene kommer i hobetal

Hvepsene bliver særligt aggressive i slutningen af sommeren, når de har skaffet føde til boets larver. Er du hvepseallergiker, skal du være særligt opmærksom. Foto: JOHNER IMAGES
Hvepsene bliver særligt aggressive i slutningen af sommeren, når de har skaffet føde til boets larver. Er du hvepseallergiker, skal du være særligt opmærksom. Foto: JOHNER IMAGES

Normalt dukker de fleste op i slutningen af august.

Men en mildt vinter, et lunt forår og en igangværende varm sommer gør forholdene i Danmark perfekte for hvepse lige nu.

Det fortæller Claus Schultz, der er formand for Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- Det er en tretrinsraket, der udgør det perfekte bagtæppe for en hvepseinvasion, siger han.

Bliver aggressive 

Når hvepsene i slutningen af sommeren har skaffet føde til hvepseboets larver, skal du være særligt opmærksomme på dem. Specielt hvis du er hvepseallergiker. 

Hvepsene bliver nemlig mere aggressive, inden de dør.

- Hvis man efter et stik oplever symptomer som åndedrætsbesvær, hurtig puls eller opkast, skal man ringe 112 med det samme, siger Claus Schultz

Gør dette

Bliver du alligevel stukket af en hveps, skal du fjerne brodden så hurtigt som muligt, skriver netdoktor.dk.

De minder om, at du ikke skal presse den ud, da giften så trykkes længere ind i huden. Brug i stedet en pincet eller din negl.

Del din kommentar