Frygtet sygdom spreder sig i Danmark

Siden nytår er der fem gange fundet smitte med den meget dødelige H5N1-variant

Endnu en besætning fugle bliver søndag aflivet.
Udgivet Opdateret

Endnu engang er den frygtede H5N1-variant af fugleinfluenzaen fundet i Danmark.

Denne gang er det blandet en besætning hobbyhøns i Søbjerg Huse øst for Sorø med 18 fugle. 

Sådan skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. 

Virusset er fundet i prøver, som Statens Seruminstitut har analyseret, efter flere høns fredag blev fundet døde.

H5N1-varianten af fugleinfluenza

H5N1 er en type af fugleinfluenza, der har været skyld i en lang række dødsfald blandt mennesker i forskellige asiatiske lande. Den er også blevet fundet i døde fugle i mange europæiske lande.

Virussen spredes typisk rundt i verden ved hjælp af trækfugle, hvorefter de så smitter de lokale fugle. Mennesker smittes typisk kun hvis de har haft stor kontakt med smittede fugle.

En musvåge blev 16. marts 2006 bekræftet af Danmarks Fødevareforskning som værende bærer af denne farlige variant. Dette er det første tilfælde af fugleinfluenza i Danmark.

2 dage senere konstateres Danmarks andet tilfælde af fugleinfluenza, i troldænder, fundet døde drivende rundt ved lystbådehavnen i Ærøskøbing på Ærø.

Kilde: Wikipedia

Femte i år

Fødevarestyrelsen kalder H5N1 smitsom og meget dødelig. Styrelsen afliver søndag de resterende dyr for at stoppe yderligere spredning af sygdommen.

Noget kunne tyde på, at sygdommen er på fremmarch i Danmark, da det er femte gang siden nytårsaften, man finder smitten. 

- Som følge af et højt smittetryk blandt de vilde fugle har alle hønse- og fugleejere haft pligt til at holde dyrene inde eller overdækket siden november sidste år. De mange udbrud viser, hvor vigtigt det er, at hønse- og fugleejere holder deres dyr under tag, og skifter til rent fodtøj og overtøj, når de går ind til fuglene, siger kontorchef Jakob Munkhøj, Fødevarestyrelsen.

SMITTEDE SIDEN NYTÅR

H5N1 er en type af fugleinfluenza, der har været skyld i en lang række dødsfald blandt mennesker i forskellige asiatiske lande. Den er også blevet fundet i døde fugle i mange europæiske lande.

Virussen spredes typisk rundt i verden ved hjælp af trækfugle, hvorefter de så smitter de lokale fugle. Mennesker smittes typisk kun hvis de har haft stor kontakt med smittede fugle.

En musvåge blev 16. marts 2006 bekræftet af Danmarks Fødevareforskning som værende bærer af denne farlige variant. Dette er det første tilfælde af fugleinfluenza i Danmark.

2 dage senere konstateres Danmarks andet tilfælde af fugleinfluenza, i troldænder, fundet døde drivende rundt ved lystbådehavnen i Ærøskøbing på Ærø.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS