Ikke kun Ellemann og Mikkel: Så mange er ramt
Stress er noget der rammer bredt - både dem, der har travlt på arbejde og dem der ikke arbejder
Har du et emne du gerne vil have Newsbreak.dks netlæge Anne-Margrete Hedengran til at tage op, så skriv om det her: netlaegen@newsbreak.dk
I ugens løb har medierne fortalt om udenrigsminister Jakob Ellemann og håndboldstjerne Mikkel Hansen. Begge er sygemeldt med stress.
Både i politiske topjobs og som sportsmand på højt plan skal man have en høj tærskel. Kunne tåle meget. Ellers ville man aldrig nå derhen, hvor de to er. Og man er vist også nødt til at tro på sin egen robusthed. Have stor selvtillid.
Så når folk af deres støbning bliver ramt, er det et budskab til os alle om, at vi skal være opmærksomme. Mærke efter. For det kan overgå os alle sammen.
Mangler balance
Stress opstår, når der i længere tid mangler balance mellem det, vi magter, og det vi selv og omgivelserne forventer af os.
Vi har fra urtiden en mekanisme, der pumper adrenalin ud i kroppen, hvis vi er truede. Vi bliver sat i alarmberedskab. Bliver årvågne. I stand til at reagere hurtigt. Flygte.
Ret smart, hvis man er forfulgt af en bjørn.
Det er usundt
Mekanismen har vi stadig. Og den er nyttig i farlige situationer. Men den skal kun være aktiv i kort tid. I timer.
Hvis alting dag ud og dag ind er belastende, er kroppen hele tiden er i alarmberedskab.
Og det er usundt. Det giver stress.
Så hyppigt er stress
15 – 20 procent af arbejdsstyrken oplever i perioder stress. Og det er endnu hyppigere hos folk, der ikke er i arbejde.
Ens situation, personlighed, erfaringer er afgørende for, hvornår kravene fra omverdenen bliver for store. Og vi reagerer forskelligt.
Stress kan nemlig vise sig både psykisk og fysisk.
Det mest almindelige er besvær med at falde i søvn. Dårlig søvn. Tankemylder om natten. Let til irritation. Ulyst. Nedsat evne til at koncentrere sig.
Og det bliver hurtigt en ond cirkel.
Man arbejder dårligere, når man ikke får sin søvn. Overkommer mindre.
Kan give depression
I sidste ende kan det føre til depression.
Nogen reagerer mere fysisk. Hovedpine. Hjertebanken. Ondt i maven. Nedsat sexlyst. Forstoppelse. Ændringer i vægt.
Man får nemmere infektioner, fordi immunforsvaret bliver påvirket af den stadige stress. Og kroniske sygdomme kan blive værre.
Det svære ved stress er, at mange af tegnene også kan være tegn på sygdom. Det må man selvfølgelig ikke overse. For har man en sygdom, skal den undersøges og behandles.
Og har man stress, skal man skånes. Og have hjælp, så det ikke ender i noget kronisk.
